Cafemøde om kommunevalget
Kære partifælle.
Socialdemokratiet i Silkeborg Kommune afholder cafémøde, den 9. oktober kl. 17.00 - 19.00, om valgkampen op til det kommende byrådsvalg.
Borgmesterkandidat Søren Kristensen vil byde velkommen og orientere om nogle af de politiske emner, der kommer til at fylde i valgkampen.
Formand for fællesledelsen Poul Erik Heunecke vil komme med en orientering om, hvordan vi griber valgkampen an set med organisatoriske briller og give et overblik over forskellige spændende arrangementer i løbet af valgkampen.
Vi vil, på mødet, fortælle om dine muligheder for at hjælpe os i valgkampen, med meget eller lidt, alt efter tid og lyst.
Med venlig hilsen.
Socialdemokratiet Silkeborg Kommune.